Løssløbne køer på vejen satte gang i ordspillene
Af Daniel Sennek
Sydjyllands Politi er her søndag formiddag i sommerhumør på deres Twitter-profil. I hvert fald greb de chancen og fyrede op for ordspillene, da anmeldelsen om løse køer løb ind.
"Flere anmeldelser om 25 løse køer, som befinder sig på kørebanen ved Øster Højst. Der er kø-dannelse på stedet. Vi er på vej," skrev Sydjyllands Politi i deres første tweet.
Men det viste sig ikke at være nok - i hvert fald havde de flere ordspil i ærmet:
"Flere ko-fangere i Øster Højst har nu fået indfanget de løse køer. Kørebanen er igen fri, men muh-ligvis lidt beskidt...."