Hjemmeplejen i Hatting har fået stjålet computere, telefoner og 6 bilnøgler
Jeppe Rafn
Der er blevet stjålet en hel del ting ved et indbrud hos Hjemmeplejen i Hattingcentret på Smedebakken i Hatting:
Et ukendt antal Samsung tablets, et ukendt antal Samsung Xcover mobiltelefoner og seks bilnøgler. Ingen af de tilhørende biler er meldt stjålet.
Indbruddet er sket mellem fredag klokken 23.30 og lørdag 06.40.
Tyvene er kommet ind ved at underbore et vindue.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.