Fortsæt til indhold

Efterlyser bilist med grønne kofangere

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 12. juni til mandag 13. juni

Krimi
Arkiv

Færdselsuheld
En 25-årig mandlig bilist holdt i går klokken 23.23 parkeret på Poul M Møllers Vej i Aarhus C med retning mod vest. Her blev han påkørt af føreren af en sort BMW med grønne kofangere, som bakkede ind i mandens bil. Herefter kørte den ukendte bilist fra stedet uden at rette henvendelse.
Henvendelser vedrørende påkørsel eller viden om den sorte BMW med grønne kofangere kan gives på 114.

Færdselsuheld
En 75-årig kvindelig bilist kørte i går klokken 14.44 ad Søndervangen mod vest i Viby J. I krydset Søndervangen/Søndervangs Alle fortsatte kvinden med uændret hastighed frem for sin ubetingede vigepligt, hvorved en 26-årig mandlig bilist, der kørte ad Søndervangs Allé mod nord, som ikke kunne undgå påkørsel. Han kørte direkte ind i siden af den 75-åriges bil. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Færdselsuheld
En 24-årig kvindelig bilist kørte i aftes klokken 23.13 ad Landevejen i Tranbjerg i nordøstlig retning og skulle foretage venstresving ad Grønløkke Allé. Kvinden kørte frem for grønt i krydset og holdt så langt til venstre, at hun blev påkørt forfra af en 46-årig kvindelig bilist, der kørte ad Landevejen mod sydvest. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Færdselsuheld og spirituskørsel
En 45-årig mandlig bilist bakkede i nat klokken 01.19 sin bil ud af en parkeringsplads på Rundhøj Alle i Højbjerg og påkørte en parkeret personbil. En patrulje til stedet kunne ved udåndingsprøven konstatere, at manden var spirituspåvirket over den tilladte grænse. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for spirituskørsel.