Men så kom Hassan
Af Daniel Sennek
Betina Spurr Bechmann Nielsen var natten til onsdag voldsomt ramt af feber - og det har hun skrevet et opslag på Facebook om. Ikke for at få medlidenhed, men for at hylde de mennesker, der hjalp hende.
"Klokken 2 i nat stod jeg og tudede nede i døgnkiosken på Tagensvej, fordi jeg havde en temperatur på 39,2 og de ikke havde Panodil."
"Til alt held mødte jeg Hassan, som hurtigt ringede til hans kammerat Omar. På fem minutter havde de skaffet en pakke Panodil Zapp til mig."
"Og så tudede jeg igen, men nu fordi jeg blev så glad for, at der stadig findes mennesker som tør at spørge, hvorfor jeg går tudende ud af en kiosk klokken 2 om natten."