Fortsæt til indhold

"Hvor heldig kan man være?"

Krimi
Af Daniel Sennek

"Hvor heldig kan man være? Der er tale om børnenes moder herunder. Nu kan hun ikke skade dem mere. HURRA!"

Sådan skriver Allan Elmdam om den druknede kvinde, der blev fundet i Buresø torsdag. Allan Elmdam er far til tre børn, som han har sammen med druknede 47-årige kvinde - og nu jubler han altså over nyheden om hendes død.
"Det gør jeg, fordi hendes løgne ,og de skader hun har forårsaget for mine børn, stadig gør skade på dem. Og fordi sagen forsøges dysset ned fra kommunens side. De har lavet utallige fejl. Med hendes død kunne alle disse umenneskeligheder overfor mine børn henlægges, troede de," fortæller han til lokalavisen.dk.

LÆS OGSÅ: Kvinde i bikini fundet død ved sø

Han fortæller, at de tre børn nu har været på børnehjem i små tre år, og han, i de samme tre år, har gjort alt for at redde børnene fra "institutionsmiljø, alkohol, vold osv".
Opslaget har medført en sand shitstorm i kommentarfeltet, og det forstår Allen Elmdam godt.
"Ja, det kan jeg sagtens følge dem i. Men de fortolker deres version af mine ord. Jeg skriver jo netop, at jeg er lykkelig for, at hun ikke kan skade børnene mere - ikke for hendes død. Jeg er fuldstændigt ligeglad med, hvordan hun forsvandt. Jeg har tabt al interesse for hende," siger han.
"Hvordan det er sket, er mig egentlig ligegyldigt, men hun er væk og krigen er forbi. HURRAAAA, børnenes liv skal ikke længere styres af en voldelig alkoholiker."