Sat på plads af 75-årig kvinde med gode ben
En 75-årig kvinde fra Sønderborg fandt sig ikke sådan videre i at blive bestjålet af en ung mand søndag ved 15-tiden. Kvinden kom cyklende på Hjortevej i Sønderborg, hvor gerningsmanden også kom kørende på knallert. Da han passerede hende, stjal han hendes håndtaske, men det var det forkerte offer, han havde valgt, for den 75-årige havde gode ben og racede efter tyven, som på et tidspunkt mistede herredømmet over sin knallert og kørte ind i en modkørende bil, så han væltede. Mens den uheldige tasketyv stak af fra stedet, samlede kvinden sin taske op.
Gerningsmanden beskrives som 18-20 år, iført sort hættejakke, mørk i huden, med hår, som var helt kort i siderne og havde en bred sorte stribe i midten. Han var kørende på en rød scooter. og stak af i retning mod Morbærhegnet.
Politiet vil gerne i kontakt med føreren af den personbil, som tasketyven påkørte - en sorte Ford.