Fortsæt til indhold

Fire personer stjal parfumer for 50.000 kroner

Krimi
Jeppe Rafn

Fire personer slap mandag klokken 17.20 afsted med at stjæle parfumer for ikke mindre end 50.000 kroner i Bilka i Horsens.
Inde i butikken brød de et aflåst parfumeskab op, tog parfumerne og løb mod nødudgangen.
Udenfor nødudgangen stod der en bil, som de fire butikstyve stak af i.
Det oplyser lokalpolitiet i Horsens, der skal have kigget på Bilkas videoovervågning for at se, om overvågningen kan hjælpe med at opklare butikstyveriet.