Fortsæt til indhold

"Det er jo altid godt at få slukket tørsten"

Krimi
Af Daniel Sennek

Det kan være svært at sætte sig ind i rollen som indbrudstyv. Men hvis man gjorde det, så ville man nok gå efter ting, der var penge værd - og ikke blot for at slukke sin tørst.
Men det er lige præcis hvad indbrudstyve har gjort i det nordjyske. To gange har en eller flere indbrudstyve været på spild i Vodskov.
Først begik tyven(e) i perioden fra den 23. juni til den 28. juni et indbrud i en landejendom på Skovhusvej i Vodskov.
Tyven(e) kom ind via en terrassedør – og stjal 1 stk. dåseøl. Og som politiet beskriver i deres døgnrapport: "Det er jo altid godt at få slukket tørsten."
Dernæst begik tyven(e) den 28. juni i tidsrummet kl. 0900 – kl. 1300 indbrud i en landejendom på Halsvej i Vodskov.
Også her kom tyven(e) ind via en terrassedør – og stjal nogle flasker rødvin, ligesom de havde åbnet nogle skabe og skuffer.