Fortsæt til indhold

Mand knivdræbt i Vejle

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
JH

Sydøstjyllands Politi oplyste onsdag aften, at en mand var blevet stukket med en kniv på Vestergade i Vejle, og at han var afgået ved døden. En intensiv efterforskning blev igangsat, og den har nu afklaret, at den afdøde er en 31-årig mand fra Odense. Den pågældende var efter det oplyste relateret til bandemiljøet, nærmere bestemt til grupperingen, der kalder sig Black Army.
De pårørende er underrettede. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
På baggrund af den dræbtes identitet, kan det ikke udelukkes at knivstikkeriet har afsæt i den pågældendes relation til bandemiljøet. Sydøstjyllands Politi har derfor iværksat en række politimæssige foranstaltninger for at forebygge at situationen udvikler sig.
En af disse foranstaltninger har været med hjælp fra Fyns politi at standse og overvåge trafikken på Lillebæltsbroerne i en periode. Det kan ikke udelukkes, at tiltag af den samme karakter vil blive anvendt igen og Sydøstjyllands Politi beklager eventuelle ulemper for borgerne.
Sydøstjyllands Politi er også massivt tilstede skiftende steder i Vejle og andre steder, både som følge af efterforskningen og for at forebygge hændelser i miljøet. Det kan ikke i øjeblikket oplyses hvor længe eller hvor indsatsen vil finde sted.
Efterforskningen af selve hændelsen fortsætter også. Der vil ikke blive givet oplysninger om denne til offentligheden, mens den står på, da det ville kunne ødelægge politiets muligheder for at opklare sagen.

Se flere videoer på localeyes.dk.