Fortsæt til indhold

Kvinde blev kørt ned i rundkørsel

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra torsdag 16. juni til fredag 17. juni

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi har haft et roligt døgn, men dog blev en cyklist kørt ned og brækkede muligvis det ene ribben og fik skader på det ene ben.
Færdsel Færdselsuheld med personskade
En 63-årig kvindelig bilist førte i går kl. 07.20 en personbil ad Christian X S Vej sydgående frem mod rundkørslen ved Jyllands Allé i Aarhus. Inden rundkørslen bremsede hun næsten helt ned for en cyklist, som kom fra Jyllands Allé rundt i rundkørslen. Da hun efterfølgende kørte frem i rundkørslen, overså hun en 53-årig kvindelig cyklist, som kørte fra Jyllands Allé rundt i rundkørslen. Der skete sammenstød, og cyklisten brækkede ved sammenstødet muligvis det ene ribben og fik skader på det ene ben.

Færdselsuheld
En 20-årig kvindelig bilist holdt i går kl. 17.00 stille på Aarhus Landevej i Ebeltoft, da hun skulle svinge til venstre ad Drammelstrupvej. Her blev hun påkørt bagfra af en 31-årig kvindelig bilist, der derefter blev påkørt bagfra af en 56-årig mandlig bilist. Der skete ingen personskade, men stor materiel skade.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
En 29-årig mandlig bilist førte i går kl. 16.25 en personbil ad Skanderborgvej i Viby uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer og frakendt førerretten.

Kørsel i frakendelsestid
En 20-årig mandlig bilist førte i går kl. 21.30 en personbil ad Strandvangsvej i Egå uagtet, at han var frakendt førerretten.