Fortsæt til indhold

Sammenstød da ung bilist kom over i modsat kørebane

En 60-årig kvindelig passager måtte til behandling på skadestuen efter sammenstød på Hovedvejen uden for Auning

Krimi
Af Martin Schultz

To biler stødte sammen torsdag kl. 17.51 på Hovedvejen øst for Auning, da en ung bilist kom for langt over i den modsatte kørebane
Ulykken skete, da en 20-årig bilist i en personbil kørte ad Hovedvejen i retning fra Auning mod Grenaa.
I en blød trak den 20-årige mandlige bilist over i den modsatte kørebanehalvdel med venstre hjulpar.
Derved kom han til at støde sammen med en 64-årig mandlig bilist, som kørte i en personbil i retning mod Auning.
Den 64-årige mandlige bilist snurrede rundt og endte i modsatte kørebane, mens 20-årige mandlige bilist fortsatte ca. 100 meter videre frem mod øst og endte i grøften.
En 60-årig kvindelig passager, som kørte med den 60-årige bilist, blev bragt til kontrol på skadestuen.