Nyt skybrudsvarsel i store dele af landet
Du troede måske lige at det voldsomme regnvejr og torden var slut? Tro om igen. DMI har fredag morgen udsendt et nyt skybrudsvarsel, der dækker store dele af Danmark.
Varslet er gyldigt fra 24. juni 2016 12:00 til 25. juni 2016 00:00.
Områder, der kan få voldsom regn er Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Sønderjylland, Djursland, Odder, Trekant området, Sydøstjylland, Aarhus og Samsø
Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min samt risiko for kraftig torden
Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.