Fortsæt til indhold

Bil rullede ind i have og ramte 1-årig pige

Krimi
Jacob Nielsen

En rullende, førerløs bil kan være et livsfarligt missil. Heldigvis gik det knapt så galt, da en 23-årig mand tirsdag klokken 17.15 parkerede sin bil på en bakke på Godset i Langå. Men det kunne have ellers nemt have gjort. Han forlod nemlig bilen uden at have trukket håndbremsen, og det sendte den på kollisionkurs med en nærtliggende have, hvori en 32-årig mand og hans 1-årige datter opholdt sig. Det oplyser Østjyllands Politi.
Den 32-årige far bemærkede, at en bil bakkede ned af vejen i retning mod ham og datteren. Han troede først, at den
ville vende men blev pludselig opmærksom på, at der ikke var nogen fører i bilen. Han nåede ikke at trække sit datter væk, inden biler pløjede gennem haven. Hun blev ramt af kofangeren og kom til skade med en skramme i panden, mens den 32-årige blev ramt på sin ankel, som fik en ridse. Begge slap altså mirakuløst let fra sammenstødet med den førerløse bil, som først kom til standsning, da den endte i en hæk, oplyser politiet.