Beruset mand byttede rundt på prismærker i Bilka i Horsens
Jeppe Rafn
En beruset mand bøvlede i går aftes rundt i Bilka i Horsens.
Han gik og spiste af en Muffin, han havde taget i butikken, og den berusede mand 'morede' sig samtidig med at bytte rundt på prismærker på varer. Blandt andet satte han en billigere pris på en pose blandet slik, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, der betegner det som fuldemandsbøvl.
Han er dog alligevel blevet sigtet for butikstyveri og bedrageri, fortæller politiet og tilføjer, at der er tale om små beløb.
Den fulde mand er 46 år og fra Løsning.