Fortsæt til indhold

Barnet er truet - hjælp politiet!

Krimi
Af Daniel Sennek

Nordjyllands Politi og Brønderslev Kommune efterlyser Winnie Wagner Christensen og hendes unavngivne dreng, kaldet Dean, født den 4. juni 2016. Winnie W. Christensen er 30 år, ca. 180 cm høj, slank af bygning, brunt hår med lyse striber i nederste del af håret. Hun bærer sorte briller og har synlige tatoveringer på arme og krop.
Brønderslev Kommune har truffet en formandsbeslutning jævnfør Servicelovens § 75, jf. § 58 at barnet er truet på sundhed og udvikling, hvis det fortsat opholder sig i hjemmet. Kommunen anser det nødvendigt, at barnet findes og anbringes uden for hjemmet, idet det vurderes, at der er åbenbar risiko for at hans sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade.
Winnie Wagner Christensen er forsvundet med barnet, og søger muligvis mod Holbæk, hvor hun har familie og venner.
Henvendelse til nærmeste politi på 114 eller Nordjyllands Politi tlf: 96301448