Fortsæt til indhold

Her er Danmarks absolut billigste hus til salg netop nu

Krimi
Arkiv

I denne uge kom der et hus til salg, der kunne få en interesseret køber til at tro, at der er sat et nul for lidt på prisen.
På salgsannoncen for den 129 kvadratmeter store villa på Borupvej 131 i Vrå syd for Hjørring, står der nemlig bare 75.000 kroner. Men den er god nok - og dermed er den nordjyske villa det absolut billigste hus, der er til salg for øjeblikket, skriver Boliga.dk.
"Huset er ikke i så pokkers god stand, og haven er også ganske tilgroet. Så man skal have mod på at sætte det i stand eller alternativt rive det ned og opføre noget nyt," siger ejendomsmægler Jarl Thomsen fra Danbolig Hjørring til Boliga.dk.
Husets stand følger naturligvis prisen, og derfor kommer det sikkert heller ikke som en overraskelse for nogen, at fyret er defekt, strømmen er slået fra og både tag og træværk udvendigt også hænger lidt i bremsen.

Huset ligger lidt uden for centrum af Vrå cirka halvanden kilometer fra stationen men med jernbanen lige op ad.
"Vi ser kun denne type huse ganske sjældent. De er svære at prissætte, for man får en god grund på mere 1.600 kvadratmeter. Samtidig kender vi også markedet så godt, at det med den afstand til jernbanen ikke ligger lige til højrebenet at få solgt det," siger ejendomsmægler, Jarl Thomsen.
Se om Danmarks billigste hus er noget du tør kaste dig over her: KLIK

Køkkenet i Danmarks billigste hus. Foto: Danbolig Hjørring.