Politiet efterlyser 36-årig nedtrykt kvinde
Jacob Nielsen
Nordsjællands Politi udsendte tirsdag klokken 14.14 en kæde-sms til borgere i Nordsjælland med besked om at se efter en 36-årig kvinde, der er gået fra Dyrehavevej i Hillerød i nedtrykt sindstilstand og er ude af stand til at tage vare på sig selv.
Kvinden beskrives som: 36 år, cirka 169 centimeter høj, slank af bygning, mørkebrunt hår, iført mangefarvet stribet bluse, blå leggins, sorte sandaler og har muligvis medbragt sine briller.
Hvis du ser kvinden så kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.