"Vil du have noget - så gå ud i verden og ta' det. Det er livet. Det er dit."

"Til dig derude med enten ingen studenterhue eller et snit, du ikke kan bruge til en fis. (eller til mig selv som 18-årig). Du kan komme efter det."
Morten Pelch er journalist på TV2, forfatter og afsenderen bag et fantastisk viralt budskab på Facebook, som mere end 10.000 mennesker har reageret på.
"Livet hverken starter eller slutter med en studenterhue. Jeg havde kun en halvsløj HG uddannelse. Det lykkedes også kun med 2/3 dele af en HF-eksamen."
"Livet er mere end din hue og dine karakterer i skolen. Det handler om din egen karakter. Den er dynamisk og flytter sig igennem erfaring og mødet med verden og menneskerne, du møder i den."
3.200 mennesker har i skrivende stund delt opslaget, der er et "svar" på det fokus, som der blandt andet fra mediernes side, er på "Superstudenter" og karakterræs her i eksamenstiden. Morten Pelch budskab er slet og ret - det er ligegyldigt - du kan sagtens blive til noget.
"Jeg har rejst en del. 38 stater i USA. Cuba. Grønland. Island. Australien. Asien. England. Moskva og mange andre steder. Jeg har pakket frugt på et lager i kulde og på sommerdage. Om natten i duften af lunt rugbrød. Jeg har pakket tøj ind. På fars dag. Konfirmanddage. Lavet cocktails. Serveret for dem, som fulgte en mere lige vej i livet end jeg."
Morten Pelch skriver i opslaget om det, som mange måske vil kalde for "livets skole".
"Men jeg har betragtet, observeret og smagt. På verden. På retterne foran mig. Jeg har læst det, jeg fandt spændende. Det, som jeg ville blive klogere på. Det, som jeg ikke vidste noget om, før bogen åbnede en ny verden for mig. Jeg har elsket og tabt. Elsket igen. Tabt endnu mere. Oplevet det bedste og værste, verden har at byde på."
"Set solen stå højt på himlen til en Penthouse-fest i New York, som jeg havde forvildet mig til. Hørt kirkeklokkerne ringe ud, imens jeg bar min fars kiste. Det samme med min lillebrors. Men, og det er vigtigt - jeg har troet. På vejen jeg gik, selv når ingen andre forstod den. Eller når kursen virkede ufarbar."
"I 2012 var jeg 31 år. Der skrev jeg min første historie. Fordi det føltes rigtigt og nødvendigt. Sendte den til en avis.
På avisen sad en mand og så talent. Han så mit talent. To måneder efter skrev jeg hjem til en avis hver uge - fra USA - i tre måneder og fandt min vej. Uden en hue. Uden fine karaktersnit."
"Fire år efter arbejder jeg for TV 2. Har været på Al-Jazeera for et trecifret million antal seere. Oplevet et land i krig.
Udgivet én bog og skrevet endnu en. Fået forsidehistorier trykt. Mødt endnu flere talentfulde og beundringsværdige mennesker, som har troet på og hjulpet mig på vej."
"Er huen vigtig? Ja, gu er den så. MEN - livet mellem huen du fik eller ikke fik og din dødsdag handler om lidenskab, tro og kærlighed. Så giv ikke op. Vil du have noget - så gå ud i verden og ta' det. Det er livet. Det er dit."