Fortsæt til indhold

"Det er fandme i orden. I har min dybeste respekt"

Krimi
Af Daniel Sennek

Telefirmaer er ofte ofre for kritik og nogle gange deciderede shitstorms på for eksempel Facebook. Men i dag er Telia udsat for det diametralt modsatte. Årsagen? Den skal findes i den følgende statusopdatering, som Telia lavede i dag:
"I lyset af de tragiske begivenheder i Istanbul har vi besluttet at give fri telefoni (opkald, sms/mms til og fra Istanbul samt dataforbrug i området). På den måde har vores kunder mulighed for at holde kontakten til deres nærmeste i denne svære tid. Nul-takseringen gælder med bagudrettet kraft fra i går kl. 21.00 til og med den 30. juni kl. 21.00.
Vores tanker går til ofrene og de pårørende."
Det har fået danskere i massevis til at reagere positivt. Mere end 3.100 danskere har liket opslaget, ligesom kommentarfeltet er noget ensformigt - på den gode måde:
"Det er fandme i orden. I har min dybeste respekt."
"Er telenor kunde.. Men fra næste mrd af, er jeg tilbage til telia igen. Respekt herfra."
"Fandme god stil, den hedder sku TELIA frem over, fedt at i kan tænke så detaljeret og vise jeres støtte imod terror for kommunikation er en af de vigtigste midler der holder terror nede. TAK"