Allerede nu tre voldtægter på Roskilde Festival
Allerede nu er der anmeldt tre sager om voldtægt på Roskilde Festival, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Det er en stor stigning i forhold til tidligere år, fordi årets Roskilde Festival først er midtvejs. Sidste år var der to voldtægtssager og året før kun en enkelt under hele festivalen.
Ingen af voldtægtssagerne i år har ført til anholdelse eller varetægtsfængslinger, oplyser politiet..
Der er i øvrigt til dato anmeldt 95 tyverier fra campingpladserne, og politiet har registreret 205 sager om euforiserende stoffer.
En ny dille er de små gaspatroner med lattergas, som er meget udbredt på festivalen. De giver en meget kort rus på 20-40 sekunder - en rus, som minder om den, man får af kokain, blot meget kortere. Gassen kan være livsfarlig, hvis man ikke holder pauser mellem de korte rus-ture og sørger for at trække vejret og få ilt, advarer læger. Flere medier har berettet, at det flyder med de små gadpatroner.
Del meget gerne advarslen - hvis du har venner og bekendte på festivalen -gennem Facebook-opslaget under denne artikel:
Festivalpladsen flyder med små gaspatroner med lattergas, der giver en kokain-lignende rus, dog kun på 20-40 sekunder, og som kan være livsfarlig. Viderebring meget gerne denne advarsel, hvis du har kvindelige venner og bekendte på Roskilde Festival.