Fortsæt til indhold

Uenigheder blandt unge endte i påkørsel

Politiet blev tilkaldt, da to grupper af unge mennesker onsdag eftermiddag blev uenige i Djurs Sommerland

Krimi
Af Martin Schultz

Onsdag kl. 16.53 opstod der uenigheder mellem to grupper unge mennesker i Djurs Sommerland.
Personalet blev tilkaldt, og uenighederne var overstået, da personalet nåede frem.
En person kørte fra stedet i retning mod Randers i en personbil.
På vej væk påkørte bilen en golfvogn med en chauffør i, uden at vedkommende dog kom til skade.
Politiet tog ud til Djurs Sommerland, hvor tre personer kortvarigt blev anholdt på stedet og afhørt om sagen.
Politiet kender registreringsnummeret på den bil, som kørte væk og vil nu undersøge de nærmere omstændigheder bag episoden.