Fortsæt til indhold

10-årig sexkrænket af midaldrende ikke etnisk dansk mand

Forældrene troede, at det var sikkert at lade deres søn løbe og lege tæt ved den restaurant, de sad og spiste på

Krimi
Jacob Nielsen

En hyggelig aften på restaurant endte i et mareridt for et forældrepar i Greve mandag aften. Klokken 20.15 anmeldte de til politiet, at deres 10-årige søn havde været udsat for en ubehagelig blufærdighedskrænkelse på Lilleholm mellem klokken 19.00 og 19.30.
Sønnen havde leget sig på et grønt område, mens forældrene befandt sig på en nærliggende restaurant, da en fremmed mand pludselig havde henvendt sig til sønnen, som indledningsvis var blevet stillet et par spørgsmål. Herefter var den 10-årige blevet befamlet både uden på og indenfor bukserne af den fremmede mand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Drengen beskrev sexkrænkeren som: mand, cirka 50 år, 170-180 cm. høj, anden etnisk oprindelse end dansk, sort hår, iført blå t-shirt og mørke cowboybukser. Han talte ”gebrokkent” dansk og flygtede efter hændelsen i retning mod Mosede Kirke. Politiet undersøger nu sagen for at finde frem til gerningsmanden.