Fortsæt til indhold

Stands ikke for 'guldsælgere' ved motorvejen

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi advarede i går på Twitter om, at der igen i stor stil huserer ihærdige 'guldsælgere' på de østjyske motorveje, og at man ikke skal standse på deres opfordringer.
Ligeledes i går ringede en borger til poltiet og fortalte, at der holdt en tysk indregistreret sort Mercedes ved Horsens V afkørslen i nordlig retning på E45, og at der stod to mænd ved bilen, som forsøgte at standse bilister.
Politiet kørte derud og fandt en pose med 'guldringe', som ikke er andet end messing.
"Vi anholdt to romaer på 46 og 21 år, som begge fik en straksbøde på 2.000 kroner for bedrageri. De forsøgte at sælge værdiløs messing som guld," siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.