Biljagt efter skæv bilist med stjålne plader
Påvirket bilist uden kørekort blev standset på Skarresøvej ved Kolind
En påvirket mand uden kørkort i en bil med stjålne nummerplader forsøgte mandag kl. 12.42 at stikke af fra politiet i Pindstrup, men blev efter en forfølgelse standset på Skarresøvej på vej til Kolind.
Episoden udsprang af, at politiet mandag kl. 12.42 på Hvidbrovej i Pindstrup fik mistanke om, at en bil var forsynet med stjålne nummerplader.
Politiet eftersatte bilen ad Hvidbrovej, som er en mindre vej fra Pindstrup mod Thorsager.
Skæv og uden kørekort
Bilen undslap politiet i første omgang, men blev senere standset på Skarresøvej på vej mod Kolind.
Den 23-årige mand bag rattet i i bilen blev sigtet for at køre med euforiserende stoffer i blodet og for at køre bil på trods af, at han var frakendt kørekortet.
”Det viste sig i øvrigt at bilen var forsynet med stjålne nummerplader,” fortæller Østjyllands Politi.