Udenlandsk medgerningsmand efterlyses
Kl. 1234 fik politiet en henvendelse fra personalet i Fakta om, at to udenlandske mænd var flygtet fra stedet, efter at de havde efterladt en fyldt indkøbsvogn med varer, som de netop havde stjålet i supermarkedet.
En medarbejder var løbet efter den ene mand, men var blevet truet med en kniv. Politiet kørte til stedet med flere patruljer, herunder en hundepatrulje, for at lede efter de to gerningsmænd. De var kommet ind i butikken, hvor de havde fyldt en indkøbsvogn med energidrik, chokolade og vodka, hvorefter de havde forladt butikken uden at betale for varerne.
På p-pladsen havde en medarbejder antastet dem, hvorefter de efterlod indkøbsvognen og flygtede til fods. Da medarbejderen fik indhentet den ene, tog han en mindre kniv frem og truede medarbejderen med den. Han løb nu videre og forsvandt over et hegn et ukendt sted i Hårlev.
Senere så en medarbejder den anden gerningsmand i Hovedgaden og fik sammen en politipatrulje opsporet manden på Nymøllevej, efter at også andre vidner i Hovedgaden kunne lede politiet på sporet af manden. En 35-årig mand fra Iran, men med bopæl i Store-Heddinge, blev anholdt som mistænkt for at være den ene gerningsmand.
Han er fortsat i politiets varetægt, idet han torsdag skal afgøres til sagen med assistance fra en tolk, inden han bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde som sigtet for butikstyveri af varer til en samlet værdi af ca. 6.000 kr. Han er tidligere dømt for berigelseskriminalitet i både 2015 og 2016.
Politiet leder fortsat efter den undslupne gerningsmand, der blev beskrevet som: udlænding, 35-40 år, iført mørkeblå T-shirt og grå pullover med lynlås, grå eller blå joggingbukser, medbringende en mindre kniv, som han truede med.