Fortsæt til indhold

Politiets fartkontrol overfaldet med sten

Krimi
Jacob Nielsen

En af politiets fotovogne - en såkaldt ATK-bil - kom tirsdag aften ved 20-tiden under beskydning med sten. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Fotovognen holdt placeret på Degnevej i Esbjerg, hvor der tidligere er blevet målt alt for høje hastigheder. Da en patruljevogn ankom til stedet for at assistere mod stenkasterne, blev også den ramt af sten. Der blev efterfølgende sendt flere patruljer til området for at sikre ro og orden.
Syd- og Sønderjyllands Politi har i forvejen fokus på området i Esbjerg Øst. Tirsdagens ballade mener politiet at en gruppe på omkring 10 personer står bag.
"De har et stort behov for at markere sig og for at blive bemærkede – også af medierne," lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som fortsat vil benytte dialog kombineret med konsekvent indgriben overfor lovovertræderne.

Der er ingen meldinger om anholdte.