30-årig palæstinenser anholdt for besiddelse af heroin og kokain
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra torsdag 21. januar til fredag 22. januar
En 30-årig mand fra Palæstina bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Manden blev onsdag klokken 11.57 anholdt i området omkring Fuglsangs Allé i det vestlige Aarhus for besiddelse af et lille kvantum heroin og kokain.
Specialpatruljen var på stedet på grund af husspektakel-lignende forhold.
Den anholdte er i besiddelse af spansk opholdstilladelse og kan derfor lovligt opholde sig som turist i Danmark.
I forbindelse med sagen har Udlændingestyrelsen besluttet, at der skal ske udvisning af Danmark, og derfor fremstilles han i grundlovsforhør i dag klokken 10 med henblik på varetægtsfængsling, indtil udvisning kan finde sted.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i fabrik
P.O. Pedersens Vej 8200 Århus N
Sket: 21/01/2016 04:00 Til 21/01/2016 04:30
Rude i port knust. Der var stjålet el-værktøj, flere mobiltelefoner, ca. 10 bærbare PC'er samt et kamera.
Indbrud i privat beboelse
Sabro Toftevej 8471 Sabro
Sket: 21/01/2016 17:00 Til 21/01/2016 23:45
Vindue opbrudt. Der var stjålet en bærbar PC mrk. HP og diverse smykker.
Indbrud i privat beboelse
Heibergsgade 8000 Århus C
Sket: 21/01/2016 07:00 Til 21/01/2016 17:00
Dør opbrudt. Der var umiddelbart ikke stjålet noget.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Rydevænget 8210 Århus V
Sket: 21/01/2016 22:35 Til 21/01/2016 22:35
En 19-årig mand førte personbil i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.