Fortsæt til indhold

Tigger bankede tre kvinder, som ikke ville give ham penge

Krimi
Danni Paulsen

Tiggere plejer at være ganske tilforladelige mennesker, der bare har brug for en hjælpende hånd.
Tilforladelig var en særdeles voldelig, tiggende mand dog bestemt ikke fredag morgen på banegården i Odense.
Det fremgår af døgnrapporten.
Fyns Politi sendte en patrulje til banegården, da en mand sad og tiggede om penge og i den forbindelse havde slået tre kvinder.
Tiggeren slog den ene kvinde på siden af hovedet med flad hånd. Det gjorde han så hårdt, at hendes hoved slog ind i et reklameskilt, og hendes briller røg hen ad perronen.
To andre kvinder, der afviste at give manden penge, også slået med flad hånd i ansigtet. Den ene blev slået en enkelt gang, mens den anden fik to slag i ansigtet.
Heller ikke betjentene fra Fyns Politi gik fri af mandens voldsanfald.
Da patruljen tog kontakt til manden, blev han så ophidset, at han først skubbede og slog ud efter den ene betjent, og derefter blev den anden betjent nikket en skalle på næsen.
Den tiggende mand er sigtet for vold og vold mod tjenestemand.