Snød hende for løn - OG fyrede hende
Stephanie Anina Midjord-Hansen startede sidste sommer hos den lokale grillbar, Hyttefadet, i Hirtshals i et fritidsjob. Her vaskede hun op, lavede burgere og fyldte øl i gæsternes tomme glas 10-15 timer om ugen. Men herefter gik det helt galt. Det skriver Fagbladet 3F.
"I starten var det fedt, fordi det var mit første rigtige arbejde. Men så fandt jeg ud af, at jeg ikke fik løn, og det var jo det, jeg havde glædet mig mest til," fortæller Stephanie Anina Midjord-Hansen til Fagbladet 3F.
Én gang om ugen fik Stephanie udbetalt løn kontant, men ellers fik hun hverken løn, lønsedler eller en ansættelseskontrakt. Desuden arbejdede hun i lokaler med alkohol samt serverede alkohol, hvilket er ulovligt for unge under 18 år.
Arbejdsgiveren forlangte desuden at få den unge piges NemID udleveret for at kunne give hende løn. Men det nægtede hun og skrev i stedet sine kontooplysninger ned på en seddel til arbejdsgiverens revisor, men den var ikke tilstrækkelig ifølge arbejdsgiveren.
Heldigvis havde Stephanie meldt sig ind i 3F inden hun fik jobbet, og da de kom ind i sagen, skaffede de Stephanie Anina Midjord-Hansen den manglende løn, samt en bod fra den tidligere arbejdsgiver. I alt blev det til næsten 17.000 kroner.
"Det var en stor lettelse," siger Stephanie Anina Midjord-Hansen til Fagbladet 3F.
Den unge medarbejder blev fyret - men har nu arbejde i den lokale bager.
- I starten var det fedt, fordi det var mit første rigtige arbejde. Men så fandt jeg ud af, at jeg ikke fik løn, og det var jo det, jeg havde glædet mig mest til, fortæller Stephanie Anina Midjord-Hansen.
Den unge fritidsjobber fik én gang løn udbetalt kontant, men ellers fik hun hverken løn, lønsedler eller en ansættelseskontrakt. Desuden arbejdede hun i lokaler med alkohol samt serverede alkohol, hvilket er ulovligt for unge under 18 år.
FAKTA
Jobpatruljen
Hver sommer kører Jobpatruljen landet tyndt med en oplysningskampagne over for de 13-17-årige med fritidsjob. Her taler de med de unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet. Bag Jobpatruljen står 3F og HK.
Læs mere her
Ville have hendes NemID
Stephanie Anina Midjord-Hansen fortæller, at den tidligere arbejdsgiver forlangte at få udleveret den unge piges NemID for at kunne give hende løn. Det er personlige data, og derfor nægtede den unge pige. I stedet skrev hun sine kontooplysninger ned på en seddel til arbejdsgiverens revisor, men den var ikke tilstrækkelig ifølge arbejdsgiveren.
3F kom ind i sagen og skaffede Stephanie Anina Midjord-Hansen den manglende løn samt en bod fra den tidligere arbejdsgiver. I alt blev det til næsten 17.000 kroner.
- Det var en stor lettelse, siger Stephanie Anina Midjord-Hansen.
Den unge fritidsjobber blev fyret, og i dag har hun byttet burgere ud med brød og kager og arbejder hos den lokale bager i Hirtshals.
- Jeg er rigtigt glad for at være der, og jeg får løn hver anden uge. Det er fedt, siger den nordjyske ungarbejder.