Fortsæt til indhold

Snød med indsamling til flygtningebørn på Facebook

Hillerødborger dømt for at samle ind til nødhjælp og beholde pengene selv

Krimi
Arkiv

En 29-årig mand fra Hillerød blev tirsdag idømt 60 dages betinget fængsel for bedrageri ved Retten i Hillerød.
Han havde i sommeren 2015 oprettet en indsamling på facebook med navnet ”Jeg har også plads til en flygtning” og opfordrede der til at overføre penge til ham via Mobilpay, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Manden oplyste på facebooksiden, at donationerne gik til hjælp til flygtningebørn, men han beholdte pengene selv. Der blev indsamlet ca. 8.000 kroner.
Anklagerfuldmægtig Line Rosberg er tilfreds med dommen:
"60 dages fængsel er en hård straf for bedrageri af denne beløbsstørrelse, men retten lagde vægt på, at der er tale om udnyttelse af flygtningesituationen og folks ønske om at hjælpe. Bedrageriet var over for mange personer og over en længere periode," udtaler hun.
Manden nægtede til at starte med, men erkendte under retsmødet, og dommen blev modtaget. Mdt