Nu er hendes telefon sporet
Sydøstjyllands Politi efterlyser her til morgen den 46-årige Gitte Bettina Kristensen fra Vonge.
Gitte forlod sin bopæl i Vonge i går klokken 10, og familien meldte hende savnet i går aftes, da hun ikke var kommet hjem. Hun er muligvis kørt med bus fra Vonge, efter hun forlod hjemmet.
Hendes mobiltelefon er sporet til at befinde sig i Horsens centrum, og politi har derfor i løbet af i nat været ude med hunde for at undersøge området ved Vestre Kirkegård, hvo rhendes forældre er begravede.
Gitte Bettina Kristensen er kraftig og 162 centimeter høj med langt mørkt hår, der typisk sidder i en knold. Hun er muligvis iført en sort skindjakke. Hun bruger høreapparat og har et modersmærke under det højre øje.
"Eftersøgningen med hunde fortsætter i dag, men vi har ikke mange konkrete spor at gå efter, så derfor opfordrer vi borgere, der har set Gitte Bettina Kristensen efter klokken 10.00 i går til at kontakte politiet på telefon 114," fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet opfordrer desuden borgerne til at være opmærksomme og holde øje med skure og udhuse.