Kvinde kørt over af bus
Jeppe Rafn
Torsdag formiddag er der sket en alvorlig trafikulykke i Horsens.
Den skete klokken 10.39 på Vitus Berings Plads, hvor en kvinde fik et ben i klemme under en bus, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Kvinden, som politiet i øjeblikket ikke har nærmere oplysninger om, blev kørt med ambulance til Horsens Sygehus.
Ifølge vagtchefen var kvinden på gåben, men man er endnu ikke klar over, om hun har været passager i bussen.