Kørte om kap med 150 km/t
Af Daniel Sennek
En 71-årig mand på knallert blev dræbt på stedet, da to unge mænd sent søndag aften ifølge politiet kørte ræs nordøst for Broby på Fyn.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
En 19-årig mand fra Haarby fremstilles derfor i dag klokken 15.00 i Retten i Svendborg. Han sigtes for uagtsomt manddrab i forbindelse med et færdselsuheld den 19. juni 2016 klokken 23.20 på Odensevej i Broby, hvor en 71-årig mand på knallert blev påkørt og dræbt.
Sigtelsen lyder blandt andet på særlig hensynsløs kørsel i forbindelse med kapkørsel med en hastighed på mindst 150 km/t.