Seks heste fundet i dårlig tilstand
Annette Schmidt
Tirsdag klokken 13.30 fik Horsens Lokalpoliti en anmeldelse om mulig dyremishandling af seks heste på Bolbroholtvej ved Juelsminde.
De seks heste havde angiveligt ikke havde fået nok at spise.
"Dyrlægen var ude for at se på dem, og de seks heste blev umiddelbart fundet i en dårlig fodertilstand," oplyser Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.
Dyrlægen kontaktede Fødevarestyrelsen, men der er endnu ikke taget stilling til, om der er tale er dyremishandling.