Fortsæt til indhold

Iskold pizzaria-ejer sendte knivrøver på flugt

Krimi
Af Birgitte Masson

“Giv mig pengene.” Nogenlunde sådan lød det, da en røver lørdag aften klokken 20.14 truende med en kniv, ville have kassebeholdningen i Kulhuse Pizza.
Men da den 48-årige pizzaria-ejer fra Greve eftertrykkeligt svarede “nej”, gentog røveren ordene: “Giv mig pengene.”
Igen lød svaret nej, hvortil røveren tog benene på nakken med uforrettet sag.
I følge pizzaria-ejerens oplysninger til politiet var røveren en mand på ca 20-25 år. Han var 180-185 cm høj og spinkel. Han var iført en cremefarvet trøje og sorte bukser. Han bar ydermere sorte solbriller.
Politiet kørte til Kulhuse umiddelbart efter anmeldelsen, men fandt ingen gerningsmand. Det oplyser Henrik Duus fra Nordsjællands Politi.