Men så kom redningsmanden
Danskerne dumper flere og flere kæledyr i vejkanten, som de ikke længere vil have. Mere end 5.000 kæledyr blev efterladt i papkasser og lignende i 2015. Og i dag har Roskilde Internat skrevet sådan en historie på deres Facebook-profil.
- Vi begynder desværre ugen med en rigtig ærgerlig historie. I fredags fik vi travlt med at gøre bure klar, for en af vores kredsformænd meldte, at otte dumpede kaniner var på vej.
- De var efterladt i to flyttekasser i Sonnerup skov ved Frederiksværk. Kasserne var lukket med tape, kaninerne havde ingen mad eller vand, og de må have siddet der et stykke tid, for de var gennemvædet af tis og lort.
- De fleste af kaninerne ser ud til at have det fint, men en af ungerne skranter lidt, så det er desværre ikke sikkert, at den overlever at være blevet smidt ud hjemmefra på den måde.
LÆS OGSÅ: Tusindvis af kæledyr dumpes i vejkanten: Danmark har et alvorligt problem
- Vi er godt klar over, at kaninernes ejer har gjort det her af nød og ikke fordi han/hun ønsker at være ond mod sine dyr. Det håber vi i hvert fald ikke. Men vi synes desværre ikke, at det er en undskyldning.
Rådet lyder, at man slet ikke skal anskaffe sig dyr, hvis man ikke har råd.
- Og slet ikke i de mængder, som vi ser i dyreværnssagen her. Og ja, vi er også godt klar over, at to kaniner muligvis er blevet til rigtig mange på ret kort tid - men hey, det sker altså, når man sætter en hun og en han sammen!
- Desværre er kaniner nogle af de mest misforståede kæledyr i Danmark. Alt for mange bliver holdt i for små bure, kommer aldrig ud at løbe rundt og lever et ensomt liv, fordi deres ofte unge ejere desværre i mange tilfælde mister interessen for dem relativt hurtigt.
- Det kommer bag på mange forældre, at kaniner kan blive 10-12 år gamle, og at det så er dem, der står med ansvaret, når børnene ikke gider længere.
Vi begynder desv%26#xe6;rre ugen med en rigtig %26#xe6;rgerlig historie. I fredags fik vi travlt med at g%26#xf8;re bure klar, for en af...
Opslået af Roskilde Internat - Dyrenes Beskyttelse på%26nbsp;22. februar 2016