Fortsæt til indhold

Hyppig sædafgang mindsker risikoen for kræft

Krimi
Af Daniel Sennek

Alt tyder på, at mænd med hyppig sædafgang har en nedsat risiko for prostatakræft.
Det viser et nyt studie fra USA nemlig, hvor seks forskere har undersøgt 32.000 mænd i perioden 1992-2010. Her fik 3.900 af dem prostatakræft, men samtidig konkluderer undersøgelsen at mændene med hyppigere sædafgang havde en markant lavere risiko for at udvikle prostatakræft. Det skriver Politiken.
Undersøgelsen slår fast, at de mænd, der havde mere end 21 udløsninger om måneden, havde en 20 procent lavere risiko for at få prostatakræft målt i forhold til de mænd, der kun havde 4-7 udløsninger om måneden.
Studiet beviser ikke, at det er de hyppige sædafgang, der giver den mindre risiko for kræft, men at der er et form for tilhørsforhold mellem mange sædafgange og mindre prostatakræft.
"Årsagen til prostatacancer er ukendt og formentlig multifaktoriel. Såvel gener som miljø spiller en væsentlig rolle. Association til seksuel aktivitet og arten heraf har fyldt meget i et langtfra entydigt forklaringsbillede. 'Alt med måde' gælder åbenbart ikke i alle sammenhænge," siger professor og overlæge Michael Borre fra Urinvejskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital til Ugeskrift for Læger.
De amerikanske forskeres forklaring på studiet er, at en hyppig sædafgang udvasker kræftfremkaldende stoffer med sæden.