"Det jo mandens gebet at fylde huller"
Jakob Olrik er sexolog og han har sin viden fra studier af forskellige seksualitetskulturer rundt i verden. Olrik stiftede danmarks første sexologuddannelsen og det, kombineret med hans egen selvudlevede seksualitet, har givet ham et solidt indblik i mænd og kvinders kærlighedsliv. Og han kender også til fænomenet 'glory holes' - en tendens, der finder stadig større udbredelse.
”Det bliver mere og mere udbredt. Det findes ikke kun på rastepladser, men også i swingerklubber,” siger han.
"Oftest er det mellem homoseksuelle. Det er et mere råt miljø. Og rastepladssex er mere råt," forklarer sexologen.
Han mener, at fænomenet med sex med tilfældige på rastepladser og glory holes bunder i noget kulturelt. Det handler om, at der hersker en berøringsangst over for krop og køn.
"Det hænger sammen med vores kultur. Vi er lidt kropsforskrækkede. Vi dækker meget vores kønsdele til. Det er ikke noget, man ønsker at blotte. Og når der så er de her huller, så er det en slags ventil og en måde, man kan udleve sin seksualitet på. Jo mere kropsangst der er, jo større brug er der for en ventil, hvor man kan slippe seksualiteten løs - eksempelvis i et glory hole."
Jakob Olrik forklarer, at man på den måde skiller seksualitet ud.
"Der er en væg og et hul. Der er ikke noget ansigt, der er kun kønsdele. En anonym dillermand, der stikker ud af en væg. Det giver en adskillelse af sex og menneske. Det er ikke bare sex og kærlighed, der er adskilt. Det er sex og krop," siger han.
Sexolog Jakob Olrik slutter spøgefuldt af: Og så er det jo mandens gebet at fylde huller. Måske er der bid? Måske er der en på den anden side?" siger han. /tsj