Fortsæt til indhold

Derfor sætter vi lys i vinduerne

Krimi
Af Daniel Sennek

"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig."
Sådan lød den længe ventede radiobesked til danskerne den 4. maj 1945. Efter mere end fem års tysk besættelse var det danske folk atter frie.
Officielt fejres befrielsen først den 5. maj. Det var her, klokken otte om morgenen, at den tyske kapitulation trådte i kraft. Men allerede om aftenen den 4. maj fik danskerne altså beskeden. Og det er derfor, at mange danskere sætter stearinlys i vinduerne.
For reaktionen kom prompte. Danskerne flåede de forhadte mørklægningsgardiner ned og tændte stearinlys i vinduerne. På en måde har Danmark derfor to befrielsesdage. Forud var gået tysk besættelse i mere end fem år. Og de danske byer var henlagt i mørke om aftenen og natten.
Dem ikoniske meddelelse om tyskernes overgivelse blev givet via BBC, den 4. maj klokken 20.35. Johannes G. Sørensen udødelige ord gave nok de fleste danskere kuldegysninger. Da BBC's sene aftenudsendelse til Danmark begyndte klokken 20.35, havde man endnu ikke modtaget beskeden om overgivelsen.
Johannes G. Sørensen blev afbrudt undervejs, slukkede mikrofonen og fik meddelelsen, som han kort efter gav til hele Danmark.
Den 5. maj klokken 16.32 kom de første allierede soldater til Danmark. Det var den britiske generalmajor Dewing, der landede i Kastrup sammen med 100 faldskærmssoldater. Soldaterne kørte ind til Københavns centrum, hvor de fik en overstrømmende velkomst.