Fortsæt til indhold

Mand i Audi tilbød MEGET billige Armani-jakkesæt

Krimi
Anne Dahl Kristensen

Søndag ved middagstid kom en 23-årig mand gående ad Kollegievej i Lyngby. Her blev han stoppet af en mand, er kørte i en sølvfarvet Audi A4 udlejningsbil, som første spurgte om vej til lufthavnen. Derefter fortalte han den unge mand, at han netop havde været til konference hos Armani, og at hvis den unge mand var interesseret, kunne han købe Armani jakkesæt til billige penge. Konkret tilbød manden ham tre jakkesæt til den nette sum af 2.500 kroner. Den 23-årige mand afslog dog tilbuddet.
Sælgeren beskrives som værende sydlandsk af udseende, kraftig af bygning og med sort, mellemlangt hår. Han talte engelsk med italiensk accent. Det oplyser Nordsjællands Politi.