Fortsæt til indhold

Mortens alt for tidlige død redder lige nu seks liv - heriblandt et lille barn

Krimi
Af Daniel Sennek

"Den sværeste opdatering nogensinde er den, jeg laver nu."
Sådan skriver Nanna Lehani Neergaard i et hjerteskærende opslag på hendes Facebook-profil. I opslaget beskriver hun, hvad der er et sandt mareridt.
"Som nogen allerede ved, så fik Morten hjertestop natten til mandag, da vi lå og sov derhjemme. Jeg vågnede heldigvis inden, og fik ringet efter hjælp, og givet hjertemassage indtil hjælpen kom."
"Desværre gik der en time inden de fik hans hjerte til at slå igen, men de satte alligevel alt til, og han blev kørt til Holbæk og blev stabiliseret. Derefter blev han eskorteret videre til riget, hvor han blev nedkølet og lagt til at sove så hans hjerne skulle tage mindst muligt skade."
Men hjertestoppet har taget for hårdt på Mortens helbred.
"Igår skulle han så vækkes igen, men desværre vågnede han ikke op. Så han havde forladt os allerede natten til mandag."
"Jeg behøver nok ikke at sige, at jeg synes livet er meget uretfærdigt, og ingenting giver mening, men jeg har lovet Morten at være stærk og passe godt på Mads, så det bliver jeg nødt til."
Mortens alt for tidlige og uretfærdige død rammer familien hårdt. Men selv i den sværeste af alle tider viser et lille håb, en lille trøst, en lille positiv historie sig i mørket.
"Det eneste, der giver lidt trøst er, at han lige nu er ved at donere de ting, de kan bruge væk. Og at han har reddet mindst 6 menneskers liv, deriblandt et lille barn."
"Vil altid elske dig overalt i verden, skat."