Kendt stjålen bronzefigur blev for "varm"
Medejer af skrotplads fandt en kasse med den forsvundne figur fra Randers
Søndag omkring middagstid blev vagtcentralen hos Østjyllands Politi gjort opmærksom på, at bronzefiguren “Fløjtespilleren” var blevet indleveret til en skrothandler i Bjerringbro.
Det var en medejer af skrotpladsen, som fandt bronzeskulpturen, der forsvandt fra Nordre Kirkegård i Randers natten til fredag.
Tværs over vejen og ned i grøften
"Jeg observerede en stor figur i en metalkasse og kunne med det samme se, at den ikke hørte til der. Desuden havde jeg set på facebook, at der for et par dage siden var stjålet en figur fra Nordre Kirkegård," siger Jan Rasmussen fra Handelsselskabet Jatob A/S til TV2OJ.dk.
Politiet fortsætter nu efterforskningen, hvor der er gode spor at gå efter med billeder fra videoovervågningen på skrotpladsen.