Fortsæt til indhold

Gerningsmand så på i 10 minutter

Gerningsmanden havde ikke travlt med at komme væk, efter han havde sat ild til et cykelskur i Odense NØ

Krimi
Arkiv

Normalt har gerningsmanden travlt med at komme væk efter en forbrydelse.
Det var imidlertid ikke tilfældet, da en gerningsmand lørdag eftermiddag satte ild til et cykelskur på Havegårdsvej i Odense NØ.
En anmelder så, at gerningsmanden ankom til stedet på cykel, hvorefter han satte sig ned og drak øl og røg cigaretter. Efter cirka 45 minutter gik manden om bag skuret, og kort tid efter begyndte det at ryge fra stedet.
Manden blev stående og så på branden i cirka ti minutter. Derudover gik han også to gange rundt og ledte efter brændbart materiale, som han kunne bruge til at nære ilden med.
Derefter forlod manden stedet på cykel via Havegårdsvej i vestlig retning.
Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.