“Hvem har stjålet fra min kones grav?”

“Det er som om, de har taget noget inde i mig. Det er jo mit halve liv, der ligger der.”
74-årige Hans Jørgen Maacks stemme vibrerer. Han sænker hovedet. Han må holde en pause, mens han tørrer et par tårer væk under brilleglasset. Han stirrer på sin kones gravsten. Gerda Maack, født 13. november 1943. Død 25. juli 2013. Savnet er stort. Det er minderne også fra det 52 år lange ægteskab.
Bagerst på Østre Kirkegård på Sundvej i Horsens ligger urnegravstederne. Her høres kun vindens sagte raslen i træerne. Et par levende fugle sender deres sange ud over de døde og de levende. Øverst i venstre hjørne på Gerdas gravsten er to runde mærker. Det eneste der er tilbage af de to glasfugle, Hans Jørgen havde stillet på sin kones grav. Nu er de væk.
“Gerda købte selv de to fugle, da vi besøgte et glaspusteri, mens vi var på ferie på Læsø. To år efter var hun død,” fortæller han.
Fuglene blev stillet ud på Gerdas gravsten fire-fem måneder efter hendes død. Der har de stået lige siden. Lige til de forsvandt i weekenden den 30. maj -1. juni.
“Jeg kom herud med blomster, som jeg så ofte gør. Jeg ser med det samme, at der er noget galt, og at fuglene er væk. Jeg roder alt det grønne omkring stenen igennem, men de er forsvundet,” siger han.

Ondskabsfuld tarmkræft

Gerda døde pludseligt. Efter en tarmundersøgelse på sygehuset fik hun mange smerter. Hans Jørgen ringede 112, og Gerda blev indlagt.
“Det var en ondskabsfuld galoperende tarmkræft. 38 timer efter var hun død., og jeg fik ikke engang sagt farvel.“
Hans Jørgen må holde endnu en pause. Tårerne presser på igen, og stemmen svigter.
“Fuglene har ikke værdi for dem, der har taget dem. Det er så træls og uforskammet. Hvor er respekten henne?” spørger han.
“De to fugle er ikke bare fugle for mig. De er uerstattelige og kan ikke købes for penge. De fugle er en del af hende, og mit hjerteblod.”
På flere af gravstederne på Østre Kirkegård er der blomster, lanterner, lysestager, små havenisser, blomsterdekorationer, frøer, hjerter og andre glasfugle. Der er umiddelbart ikke forsvundet noget fra gravstederne i nærheden.
“Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, som vil gøre mig eller min kone ondt. Hun var en kærlig kone med et langt arbejdsliv,” siger han og fortæller, at Gerda er født i Hovedgård, og at de boede sammen i Horsens i 33 år.

Sker ikke ofte

På Østre Kirkegård oplever de ikke tyveri og hærværk som et stort problem. I hvert fald ikke de seneste par år.
“For et par år siden havde vi nogle, der kørte ind og fjernede kobber fra kirkegården. Det meldte vi politiet. Det var over hele landet, man så den slags kobbertyverier,” fortæller Jan Langmach Nielsen, kirkegårdsleder på Østre Kirkegård.
“De genstande, folk stiller på gravstederne, er privat ejendom, så det skal folk selv melde til politiet, hvis det bliver stjålet eller ødelagt,” afslutter Jan.
Hans Jørgen håber meget på, at de to fugle dukker op - at nogen har set dem eller har fundet dem.
“Det er en stor sorg. Det er ikke det samme at komme herned,” siger han og falder lidt i staver.