Fortsæt til indhold

Tyv stjal vielsesringe og gamle lommeure

Krimi
Grethe Bo Madsen

En villa i Nr. Vissing blev onsdag 13. januar udsat for indbrud i tidsrummet fra klokken 16.00-19.20, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
Ifølge stationsleder Andreas Bryld Hansen har tyven blandt andet stjålet en vielsesring med indgraveringen 14.6.2003 samt to gamle lommeure med indgraveringen P.H. Desuden har tyven snuppet to Taag Heuer dykkerure og nogle halskæder med delfin-vedhæng.
Kender man noget til tyveriet eller bliver man tilbudt smykker med indgraveringerne, hører politiet meget gerne om det.
Politiet kan kontaktes på 114.