Fortsæt til indhold

Våbenskab brudt op på golfbanen

Krimi
Erland Rasmussen

Lokalpolitiet i Skanderborg efterlyser vidner, der har hørt eller set noget mistænkeligt og usædvanligt på Kildebjerg-Ry golfbane.
På golfbanen fandt politiet nemlig et våbenskab, som er blevet brudt op på stedet. Skabets våben blev i øvrigt også fundet i skabet.
Derimod har gerningsmændene stjålet diverse smykker, en møntsamling samt et mindre kontantbeløb, der befandt sig våbenskabet.
Skabet stammer fra et indbrud i en villa i Ry. Indbruddet skete mellem fredag 15. januar klokken 14 og lørdag 16. januar klokken 15.
“Vi mener, at våbenskabet er brudt op derude på golfbanen og måske har nogen hørt eller set noget,” siger stationsleder Andreas Bryld Hansen, Lokalpolitiet i Skanderborg, der kan kontaktes på telefon 114.