Silobrand viste sig af være falsk alarm
Grethe Bo Madsen
En formodet brand i en silo med træspåner ved Skovby Møbelfabrik på Frichsvej i Galten mandag morgen 11. januar, fik det nye stor-beredskab Østjyllands Brandvæsen til at reagere lynhurtigt og sende fire slukningskøretøjer til stedet, oplyser Jørgen Hansen fra Østjyllands Brandvæsen.
“Vi fik anmeldelsen klokken 6.54, hvor det forlød, at der var brand i siloen. Folk derude havde set røg komme op fra den. Vi frygtede, der var ild i træspånerne inde i selve siloen, og sådan en brand kan tage op til 15-17 timer at få slukket igen. Men det viste sig heldigvis at være helt udramatisk,” fortæller han.
Det viste sig, at det var den motor, der blæser træspånerne op i siloen, som var defekt og sendte røg op gennem siloen.