Politiet kaldt til larm i natten
Et lidt for muntert drikkelag blev reduceret med to personer
Af Michael Wulff
En fest i Østergade i Hammel kom natten til lørdag lidt for godt i gang. Klokken 03.20 blev Østjyllands Politi tilkaldt for at 'dæmpe gemytterne blandt de seks-syv deltagere i drikkelaget,' som landbetjenten udtrykker det.
Patruljen valgte at reducere selskabet med to personer fra Fårvang. De blev begge bortvist.