Tricktyv med rollator
Tyvebande stjal pung i Fredericia
Det er ikke hverdagskost, at lommetyve stikker af i rollator-tempo. Men det skete, da en kvinde fra Odense i går eftermiddag blev bestjålet i området uden for Føtex City i Fredericia.
Tre tilsyneladende udenlandske tyve snød hende og afledte hendes opmærksomhed ved at bede om en cigaret. Imens snuppede de hendes pung, hvorefter de forsvandt.
Den ene af tyvene beskrives som en mand på 60-65 år, der brugte en sort rollator. Den anden tyv beskrives som 30-35 år med sort hue og sort jakke. den sidste var en kvinde, der beskrives som 30-35 år men en grønlig, lang jakke.
"Der er nogen derude, der gerne vil stjæle. Så der er grund til at passe på sine ejendele," siger fagabsvarlig Peter Holm fra lokalpolitiet i Fredericia.