Hunde fandt tyvekoster på Oddervej
Kvikke hunde fra Sydøstjyllands Politi måtte søndag 7. februar på arbejde, efter at indbrudstyve under en flugt fra politiet forsøgt at stoppe forfølgerne ved at kaste tyvekosterne ud af bilen i farten, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
“Hundene fandt over en strækning på 5,8 kilometer syv bærbare computere, et par projektorer og nogle kabler, der alle stammer fra et indbrud hos Vejdirektoratet på Thomas Helsteds Vej i Skanderborg søndag morgen klokken 03.01,” siger leder af Lokalpolitiet, Andreas Bryld Han sen.
Politiet blev alarmeret, da tyvene brød ind hos Vejdirektoratet, og da de er på vej ud til adressen, møder de en modkørende bil, der kører mistænkeligt hurtigt. Den sætter de efter og det udviklede sig til en biljagt på 4-5 kilometer igennem Skanderborg.
Tyvene blev stoppet på Oddervej og de tre mænd i bilen - en 34-årig fra Kjellerup, en 35-årig fra Brædstrup og en 37-årig fra Horsens - blev anholdt og sigtet for indbruddet. De er alle '"gamle" kendinge af politiet.